Blogindlæg, 07 juni 2016

Cookiebot størst og klar til nye persondata-regler

Cookiebot markerer en milepæl på 5.000 hjemmesider og 100 mio. samtykker med lanceringen af en række nye funktioner, som kan hjælpe dig med at overholde den nye persondataforordning i EU.
■ Cookiebot er nu førende tjeneste
Hos Cybot er vi stolte over at levere vores cookie-tjeneste til over 5.000 hjemmesider for kunder i mere end 20 lande. Cookiebot har til dato håndteret mere end 100 mio. bruger-samtykker på mere end 40 sprog på tværs af alle brancher og virksomhedsstørrelser. En stor tak til vore kunder, forhandlere og forretningspartnere for en overvældende positiv feedback - vi glæder os til at hjælpe endnu flere virksomheder i mål med den lovpligtige information om cookies og håndtering af bruger-samtykker.


■ Ny forordning kræver dokumentation
Den 25. maj 2016 trådte en ny persondataforordning i kraft i EU. Forordningen bestemmer hvordan virksomheder må behandle persondata, herunder i forhold til cookies. Forordningen kræver, at du indhenter samtykke fra dine hjemmeside-brugere, før du anvender cookies eller lignende sporingsteknologier, der direkte eller indirekte er personhenførbare. Samtidig skal du være i stand til at dokumentere brugernes samtykker.

Med Cookiebot kan du opfylde alle relevante samtykke-krav i forordningen, og for at hjælpe dig med at dokumentere brugernes cookie-samtykker, har vi nu lanceret en funktion til download af alle samtykker i et regneark fra samtykke-oversigten i Cookiebot.

Som hjemmeside-operatør har du 24 måneder til at overholde de nye persondata-regler. Kravene er rettet mod alle hjemmesider, der har besøgende fra EU, også selvom hjemmesiden drives uden for EU.


■ Se hvem, der sporer dine brugere
De typer af cookies, der griber mest ind i brugernes privatliv, sættes typisk af tredjeparter, som leverer forskellige del-tjenester til din hjemmeside, og det kan være svært at gennemskue hvem der sporer hvad. En omfattende undersøgelse fra universitet Princeton viser, at indlejrede tjenester fra Google og Facebook står for langt størstedelen af al overvågning på nettet, men der findes en hel underskov af andre selskaber, der også kigger med.

Cookiebot bidrager til overblik og gennemsigtighed ved månedligt at kompilere en detaljeret scanningsrapport for din hjemmeside. Den interne rapport viser ikke kun hvilke cookies, der anvendes, men nu også, om muligt, hvilke specifikke indlejrede elementer, der sætter hvilke cookies. Kig efter "initiator"-oplysningerne i din næste scanningsrapport.


■ Målrettet samtykke til bestemte lande
Som standard vises Cookiebots samtykkebanner for alle besøgende på din hjemmeside, uanset hvor i verden brugeren befinder sig. Du har længe kunnet afgrænse visningen til kun at omfatte brugere fra EU. Nu får du mulighed for at målrette visningen af banneret yderligere: I Cookiebot kan du vælge præcis hvilke lande og/eller regioner på verdensplan, banneret skal vises i. Se hvordan under "Distribution"-sektionen på Dialog-fanen i Cookiebot.


■ Ny bannertype, skjul logo og udvidet API
Af andre nye funktioner siden sidst vil vi fremhæve en ny standard-bannertype, "Skub ned", som ikke overlapper indholdet på din hjemmeside, men i stedet skubber indholdet nedad mens samtykke-banneret vises i toppen. Hvis du bruger et standard-banner, kan du nu også indstille, om du vil skjule logoet på dit banner. Og endelig er vores JavaScript API blevet udbygget med metoden "withdraw", som du kan bruge til nemt at tilbyde dine hjemmeside-besøgende den lovpligtige mulighed for at trække et afgivet samtykke tilbage.

Abonner på nyhedsbrev
 
Cookie-deklaration forhåndsvisning
Den endelige deklaration vil blive vist som en integreret del af din egen hjemmeside. Indholdet formateres automatisk efter din hjemmesides generelle stylesheet-definitioner (CSS), herunder skrifttyper og farver.
Top