Cookiebot

Opdateret 4. februar 2022.

Wiesbaden foreløbige afgørelse er blevet omstødt 

Som følge af den foreløbige afgørelse fra Wiesbaden Forvaltningsdomstol den 1. december 2021, har appeldomstolen, Hessischer Verwaltungsgerichtshof, erkendt sig enig med Cookiebot CMPs indsendte klager, og har efterfølgende omstødt den foreløbige afgørelse.

Dommen annulleret

Påbuddet mod brugen af Cookiebot CMP på Hochschule Rhein Main-hjemmesiden er blevet annulleret. Denne afgørelse er endegyldig og bindende. 

Den forudgående sag er lukket 

Vi var bekymrede for, at den foreløbige afgørelse var baseret på en fejlagtig fremvisning af fakta, og vi greb derfor ind for at blive officielle tredjeparter i retsforhandlingerne. Appeldomstolens afgørelse bekræfter, at der ikke har været nogen juridisk basis for påbuddet mod brugen af Cookiebot CMP på den omtalte hjemmeside, og at den foreløbige afgørelse var ugyldig. 

Den forudgående sag er nu lukket, men vi vil stadig være en aktiv del af de kommende retsforhandlinger, og i den større dataprivatlivs-debat, der er kommet i kølvandet på den foreløbige afgørelse. Vi ønsker at sikre, vi fortsat tilbyder den bedste løsning til vores kunder samt opretholder vores mission om at beskytte det digitale privatliv.  

Cookiebot CMPs udtalelse, 20. december 2021


Den 6. december 2021, udsendte Wiesbaden Forvaltningsdomstol en pressemeddelelse angående en foreløbig afgørelse omkring brugen af en CDN-tjeneste (da: indholdsleveringsnetværk) fra USA. 

Vi undersøger aktivt de spørgsmål, der rejses i den foreløbige afgørelse, og arbejder tæt sammen med juridiske rådgivere. Vores prioritet er at give en solid forståelse af denne sag og de næste skridt, der skal tages. Vores ultimative mål er at sikre, at vores kunder kan fortsætte med at bruge vores løsning med fuldstændig tiltro.

Vi er bekymrede over, at kendelsen er baseret på fejlagtig fremstilling af fakta. Da vi ikke var en officiel part i sagen, greb vi ind og har i mellemtiden fået partstatus. Nu kan vi give yderligere information og give domstolen et mere detaljeret og komplet billede af vores CMP-løsning og det digitale privatlivslandskab.  

I midten af denne sag er et bredere politisk spørgsmål mellem EU og USA angående dataoverførsel, som blev manifesteret i Schrems II-afgørelsen. Vores mission er at beskytte privatlivets fred. At gå ind i denne sag vil gøre det muligt for os at dele vores ekspertviden og erfaring med domstolen, som i sidste ende vil hjælpe med at forme dataprivatlivsindustriens fremtid.