Alle blogindlæg

Google sætter industri-standard for cookie-samtykke

Persondataforordningen (GDPR) og ePrivacy Direktivet (ePR) påvirker hvordan din hjemmeside må bruge cookies til at spore dine besøgende fra EU.

aug 06, 2015

Persondataforordningen (GDPR) og ePrivacy Direktivet (ePR) påvirker hvordan din hjemmeside må bruge cookies til at spore dine besøgende fra EU.

Samtidig har tusindvis af italienske websites taget Cookiebot i brug siden juni, hvor myndighederne begyndte at håndhæve reglerne.

Efter flere års tøven skifter Google nu som den første store spiller i branchen kurs og kræver, at virksomhedens annonce-partnere senest 30. september 2015 overholder cookie-reglerne i EU’s ePrivacy-direktiv, den såkaldte cookie-lov. Hidtil har de fleste AdSense- og DoubleClick-partnere vist et simpelt informations-banner på deres hjemmesider, men nu skal løsningen være fuldt lovlig ved bl.a. ikke at sætte cookies, før brugeren har afgivet et såkaldt ‘forudgående samtykke’.

Googles krav rettes ikke kun mod EU-baserede virksomheder, men alle hjemmeside-operatører i verden, som modtager besøgende fra et EU-land.

Cookiebot integrerer problemfrit med alle Googles tjenester og gør det således nemt at opnå fuld compliance. I vores vidensbase kan du se en række kortfattede vejledninger til hvordan du kan integrere Cookiebot med eksempelvis Google Tag Manager, AdSense, Analytics og YouTube.

Du kan læse mere om Googles krav til cookie-samtykke på cookiechoices.org.

Fart på håndhævelse i flere lande

De europæiske myndigheder sætter fart på håndhævelsen af Cookie-loven. Senest satte det italienske datatilsyn en deadline for overholdelse af loven senest d. 3. juni 2015. Siden har Cookiebot kunnet byde 12 nye forhandlere og tusindvis af italienske websites velkommen.

Også i Spanien og Frankrig arbejder myndighederne fortsat aktivt på at håndhæve cookie-reglerne. Det franske datatilsyn, CNIL, har således i juni sendt skriftlig advarsel til de første ca. 20 virksomheder, som risikerer bøder på op til € 150.000 for manglende overholdelse af cookie-loven.

Det seneste “cookie-sweep” foretaget af de europæiske datatilsyn i fællesskab af knap 500 hjemmesider viser, at der i gennemsnit sættes 35 cookies per hjemmeside, hvoraf 70% sættes af tredjeparter og 86% er persistente, hvilket muliggør tracking af de besøgende.

Overvåg dine cookies med Cookiebot

Antallet og arten af cookies på en hjemmeside ændrer sig ofte løbende. Det er derfor vigtigt jævnligt at overvåge hvilke cookies især indlejrede tredjepartstjenester anvender på din hjemmeside. Som noget nyt kan du nu i Cookiebot abonnere på scanningsrapporter, som efter hver månedlig scanning af din hjemmeside dokumenterer bl.a. nye og slettede cookies.

Modtag scanningsrapporter for din hjemmeside ved at tilmelde din e-mail-adresse under det nye faneblad “Rapporter” i Cookiebot Manager.

Nye funktioner i Cookiebot

  • Tilføj selv cookies til din cookiedeklaration, hvis din hjemmeside sætter cookies på sider, som scanneren ikke har adgang til.
  • Hvis du bruger ‘underforstået samtykke’ som samtykke-metode, hvor klik på et vilkårligt link på hjemmesiden udgør et samtykke, kan du nu konfigurere om scroll og genindlæsning af hjemmesiden også skal udløse et underforstået samtykke.
  • Vores hjemmeside og manager er nu tilgængelig i yderligere fire sprog: spansk, fransk, italiensk og tysk.
  • Det er nu muligt at anvende Paypal som betalingsmåde. Du kan skifte til Paypal fra din kontoside.

    Hold dig informeret

    Bliv en del af vores voksende community af databesky­ttelses­entusiaster nu. Tilmeld dig Cookiebot™-nyhedsbrevet for at få alle de seneste opdateringer direkte i din indbakke.

    Ved at klikke på "Abonner" bekræfter jeg, at jeg ønsker at abonnere på Cookiebot™-nyhedsbrevet. Jeg kan nemt opsige mit abonnement på Cookiebot™-nyhedsbrevet og tilbagekalde mit samtykke til at bruge mine data ved at klikke på afmeldingslinket. Alternativt kan jeg skrive til [email protected] for at fremsætte anmodningen. Privatlivspolitik.